Mit navn er Maria Da Silva - jeg er fra Madeira og kom til Danmark i 1985.

 

Jeg er lejrchef og har siden 1999 budt gæster velkommen her på min eksotiske oase lige ned til Svendborg Sund.

 

Jeg arbejder hele tiden efter at skabe en helt særlig og unik atmosfære og sætter en stor ære i at sikre dig de bedst mulige rammer for en uforglemmelig ferie.  

 

Pladsen ligger direkte ned til det smukke og idylliske Svendborg Sund.

 

Min campingplads er kendt for sit rolige miljø hvor du rigtig kan slappe af i de små hyggekroge, i Stråhatten, ved stranden, bålpladsen eller andre steder :-)

 

Hver morgen henter jeg friskbagt morgenbrød hos vor lokale bager til mine gæster - og hver aften går jeg en runde på pladsen og nyder at mine gæster slapper af og hygger sig. 

Pladsen ligger direkte til god og børnevenlig badestrand, hvor der er en lille hyggelig bålplads, hvor du kan hygge dig og nyde den smukke solnedgang. Jeg sidder tit dernede om sommeren når min arbejdsdag er slut.

Veteranskibet m/s Helge lægger til ved Vindebyøre - og her kan du sejle en tur rundt i Svendborg Sund til bl.a. Valdemar Slot, den gamle skipperby Troense, Thurø og Svendborg by.

Havkajak

Hos vor nabo Nicus Nature kan du leje havkajak og han tilbyder forskellige kajak-kurser og ture i øhavet.

I højsæsonen tilbyder jeg musikalsk underholdning og grill-arrangementer hver torsdag. Hvis du kigger forbi pinselørdag - så kan du lære at danse salsa :-) Børnene hygger sig sammen med kaniner og geder i min mini-zoo.

 

Jeg tager gerne imod ris og ros - du er altid velkommen til at tage fat i mig. Jeg ønsker dig/jer et godt og afslappende ophold på min campingplads.